husk: moræ
og ikke stavelser
det er haiku
På baggrund af fredagens interview med mig i politiken dukkede dette op i ATS:
Der er imidlertid tale om et uægte citat. Jeg ville aldrig sige ‘ve’, men ‘vød’. Sånåd sjusk.
Videnskab.dk har interviewet mig om mit forskningsprojekt. Læs artiklen her.
Min datter (6 år) så for nogle dage siden en collage der forestillede et ansigt med både mandlige og kvindelige træk. Hun udbryder:
Se, en hr.-og-fru-dit!
(hun havde lært i børnehaven at en hermafrodit er en der både er mand og dame, fordi en dreng var blev kåret til både kattekonge og kattedronning på en gang til fastelavn)
Nydanske Sprogstudier 39 er udkommet. Jeg har bidraget med en artikel om schwa-assimilation og stavelsesgrænser. På schwa.dk kan man læse en opsummering af reglerne for schwa-assimilation som fremstilles i artiklen.
Jeg har netop opdaget et kæmpefejl i tv-serien Fringe. I det alternative univers er man teknologisk længere fremme end i vores univers, men til gengæld er kaffe en ekstrem sjældenhed. Kan I se hvad der er galt?
Teknologisk fremskridt kræver forskere. Forskere kræver kaffe. Ergo, teknologisk fremskridt kræver kaffe.
Jeg er flyttet med familien til en ny, dejlig lejlighed og har i den forbindelse skiftet adresse til:
Ved Linden 6, st th
2300 København S
Au revoir, Østerbro!
Læst på tekst-tv:
De fleste boligejere i Jylland hedder Jens, men i København hedder de fleste boligejere Peter” (citeret fra hukommelsen).
Javel. ‘De fleste’ betyder normalt ‘minimum halvdelen. Hvis vi antager at der er omtrent lige mange mandlige og kvindelige boligejere, må alle mandlige boligejere i København således hedde Peter.
Eller også er der endnu en gang er der en knallertjournalist der har forvekslet ‘det hyppigst forekommende’ med ‘de fleste’.
Børn, i hvert fald dem på Østerbro, siger ikke længere ej i udtryk som Nej jeg vil ej!, Nej jeg er ej!, Nej du må ej! – de siger bare Nej jeg vil!, Nej jeg er! og Nej du må!
Det lyder helt skørt i mine ører. Jeg prøvede derfor at rette min datter (3½ år), hvilket resulterede i denne samtale:
Gudrun: Hvorfor holder du mor i hånden?
Far: Fordi hun er min kæreste.
Gudrun: Nej hun er!
Far: Det hedder “Nej hun er EJ!”
Gudrun: Hun er ikke din kæreste EJ!
Og moralen er: Når man retter andres sprogfejl skaber man ofte en række nye.