Ruben Schachtenhaufen

Derfor nytter det ikke at rette på andres sprog

Børn, i hvert fald dem på Østerbro, siger ikke længere ej i udtryk som Nej jeg vil ej!, Nej jeg er ej!, Nej du må ej! – de siger bare Nej jeg vil!, Nej jeg er! og Nej du må!

Det lyder helt skørt i mine ører. Jeg prøvede derfor at rette min datter (3½ år), hvilket resulterede i denne samtale:

Gudrun: Hvorfor holder du mor i hånden?
Far: Fordi hun er min kæreste.
Gudrun: Nej hun er!
Far: Det hedder “Nej hun er EJ!”
Gudrun: Hun er ikke din kæreste EJ!

Og moralen er: Når man retter andres sprogfejl skaber man ofte en række nye.